©  Photo:

Kløverstierne ved Ramløse

Kløverstierne består af fire ruter, af forskellig længde, der tager dig omkring område. Kløverstierne i Ramløse tager dig rundt i det smukke område, hvor du blandt andet kan se Arresø, gravhøje og en gammel mølle

Tag på en smuk vandretur i og omkring Ramløseområdet. Vil du have en kort afslappende spadseretur, eller har du mere lyst til en længere gåtur? Kløvestierne i Ramløse består af fire ruter, af forskellig længde, der hver især tager dig rundt i det smukke område.

Kløverstipælen ved Ramløse hallen er startpunkt for de fire forskellige ture. Ruterne har hver især forskellige oplevelser, der dækker natur-, kultur, -motions- og friluftsliv i Ramløse. Turene kan gås, løbes og cykles.

 

Byrunden – grøn rute

Ruten er 2,5 km og går Ramløse rundt. På ruten kommer du forbi byen samlingspunkter som kirken, skolen, haverne, møllen, mf. Turen går også forbi det gamle gadekær, der er placeret i den ældste bydel. Du kan undervejs se mindestenen for sogneråds, amtsråds & rigsdagsmedlem Lars Pedersen, den gamle skole fra 1722, møllen fra 1909 der på nogle dage kan ses i funktion. Turen går også forbi børnenes haver, skole og kultur- og aktivitetshuset Ramhuset.

 

Havneturen - blå rute

Ruten er 5 km og går langs Arresø og Ramløse bakker. Denne rute fører dig langs Arresøs smukke søbred og forbi Eghøj, en af Ramløses mange store gravhøje. Turen går også forbi lystbådehavnen og ud mod det naturskønne område, Ramløse bakker, hvor du kan nyde udsigten over Ramløse by. Undervejs kan du gøre stop ved grillpladsen Hyttegården, hvor du har en enestående udsigt over Arresø.

 

Landevejen - rød rute

Ruten er 7,5 km og tager dig ud i det åbne landskab, med varierende landskaber. Denne rute er velegnet til at cykle, da den går af asfalterede veje og stier. På ruten kommer man forbi to store gravhøje, Bavnehøj og handskehøj. Man kommer også forbi Helsinge ungdomscenter og Ramløse forsamlingshus.

 

Ellemosestien - sort rute

Ruten er 12 km og er den længste af de fire ruter. Man starter ud med at møde de markante bronzealderhøje Hyrdehøj, Handskehøj og Attershøje. Undervejs får man en pragtfuld udsigt over Tirbirke bakker, Arresø og Ellemosen. Turen leder dig forbi attraktioner som oldtidsvejen, Holløse bredning og Tibirke kirke. Turen tager dig også gennem Tisvilde hegn og mod Tisvilde bakker, hvor du kan tage en afstikker op til ’udsigten’ hvor du kan se Arresø og mange kirketårne. På vej tilbage mod Ramløse går den sidste strækning mellem marker og langs Arresøs bred

Læs mere om ruterne og find kortet her